Gå til hovedindhold

Fællesskab og strategi til IoT: Hvordan Syddjurs Kommune Blev Smartere

Syddjurs Kommune er en mindre landkommune, og måske ikke den mest oplagte spids indenfor smart city og IoT – men resultaterne taler for sig selv. Den østjyske kommune har nemlig forsøgt sig med en særlig kombination af innovationsbenspænd og partnerskaber, som i høj grad har givet afkast. Lasse Ziska fortæller.

  • Læs op

Indhold

    ”Normalt siger man indenfor IoT, at de fleste projekter dør efter pilotfasen” fortæller Lasse Ziska fra Smart Syddjurs. ”Faktisk er det kun under 10 % af projekterne, som på en god dag fortsætter i drift. I Syddjurs kommune er denne dødsrate 0 %, hvilket betyder at alle vores IoT projekter er skaleret til drift efter pilotfasen. Det er vi naturligvis mega stolte af, og nogle af årsagerne hertil tror jeg dels skal findes i de innovationsbespænd vi laver, og dels i de partnerskaber vi etablerer.”

    I Syddjurs Kommune er der en politisk vedtaget Smart strategi for alle fagområderne i kommunen. Strategien har siden 2018 arbejdet mod en vision om, at Syddjurs Kommune i 2030 er blevet et ’smarter community’. Smart-strategien udstikker b.la. arbejdet med nye teknologier og fremgangsmåder, herunder IoT området og samarbejdet med Govtech Midtjylland.

    Ifølge Lasse Ziska kan de fine resultater Syddjurs ser i dag, føres tilbage til smart-strategien:

    ”Fordelen ved en politisk vedtaget strategi er, at den gælder alle fagområder og ikke bor i decentralt i et sted i organisationen. Det har haft stor betydning for, hvordan vi i Syddjurs Kommune arbejder med IoT ud fra en handleplan, som sætter retningen og rammerne for, hvordan IoT anvendes i Syddjurs Kommune. ”

    IoT handlingsplanen er en del af Smart Syddjurs strategien, som har dataopsamlingsenheder som et centralt omdrejningspunkt. Smart Syddjurs er det koordinerende organ ud mod fagområderne og kontaktflader vedr.  IoT muligheder, sparring og infrastruktur i Syddjurs Kommune. IoT strategien skal sikre en samlet infrastruktur og porteføljestyring.

     

    Handleplanen for IoT i Syddjurs Kommune kan brydes ned i et par hovedpunkter:

    • Målet med anvendelsen af IoT er ikke blot øget digitalisering. Det handler om på tværs af kommunen at frigive ressourcer og arbejde mere bæredygtigt, klimamæssigt og økonomisk. Her er velfungerende IoT-løsninger et redskab til at opnå bedre udnyttelse af kommunens ressourcer gennem et mere nuanceret belyst datagrundlag som kan styrke beslutninger alle niveauer

     

    • Der satses ikke på en konkret teknologi, men teknologien vælges ud fra dens relevans og potentiale i forhold til det planlagte projekt.

     

     

    • IoT strategien rummer også samarbejdet med Business Region Aarhus, Opendata DK, Nordic Smart City Network, Geomidt og GovTech Midtjylland samt 3K (Favrskov og Norddjurs).

     

    • Der stræbes efter at udstille opsamlet data i bredt format, så alle kan få adgang til data fremfor at de er gemt af vejen i et specifikt fagsystem.

     

    • Der er oprettet en intern IoT- vidensgruppe, som består af centrale personer fra de enkelte fagområder, som løbende afholder møder, hvor status, viden og nye spørgsmål vedr. IOT kan deles og afklares.

     

    Selvom Syddjurs Kommune er en mindre landkommune, har handleplanen været tiltrængt. Brugen af IoT er nemlig accelereret voldsomt siden 2020:

    ”Vi indså, at hvis vi skulle høste frugterne og erfaringer sammen, så blev det nødvendigt, at finde et fælles fodslag for at sikre den fortsatte udvikling.” forklarer Lasse Ziska. ”Her har vi haft flere IoT dage med udvalgte medarbejdere og ledere fra alle fagområder, så et fælles sprog om IoT og ejerskab blev etableret. Det har b.la. betydet at vi i dag, har nedsat en IoT videngruppe, som er kontaktflade for alle medarbejdere i kommunen, som har brug for sparring eller ’gode legekammerater’ i tværgående projekter mm.”

    ”Undervejs er samarbejdet med GovTech Midt Jylland (GTM) opstået, hvilket vi som kommune ser som en stor mulighed for forsat at udvikle os indenfor IoT og innovation.” fortsætter han. I 2021 ansøgte Smart Syddjurs om et AI signatur projekt gennem GTM, som blev godkendt. ”Samarbejdet giver os større slagkraft, men også adgang til flere legekammerater at lave projekter med. I Syddjurs Kommune har vi valgt at omfavne dette samarbejde ved at kaste alt vores energi og viden i fællesskabet - dels for at GTM kan lykkedes, og dels for at maksimere vores udviklingsmuligheder indenfor IoT området. Den samlet viden og kompetencer er den største værdi i GTM samarbejdet.”

    ”Det betyder derfor også, at vi i organisationen har et stort oversættelsesarbejde at lave med hensyn til GTM. Men her har GTM være særdeles gode til at komme forbi på fx vores IoT dage og være en drivende kraft, som kan være rart på de dage, hvor alle har brug for at reflektere og perspektivere ind i nye udfordringer.”

    Som et innovationsbespænd skal et projekt nemlig b.la løse flere problemer. Dvs. at den data som bliver opsamlet, helst skal kunne anvendes på tværs i en organisation. ”Udover at det er bæredygtigt, er det også det, som gør som forskellen i at enkelte fagområder begynder at samarbejde og grave guld imellem siloerne. Det forpligter gensidigt på en oprigtig og naturlig måde.” Netop dette fænomen har Lasse Ziska skrevet om, i denne artikel om horisontale data. Der er også værdi at hente internt, i form af motivation og gennemslagskraft:

    ”Dernæst tror jeg også på, at de partnerskaber vi skaber med eksterne leverandører, er med til at sparke os bag i forhold til at lykkedes med projekter. Alle vores IoT projekter er etableret på denne måde, hvor partnerne har en interesse og nysgerrighed for at skabe værdi sammen. Hvis denne værdi viser sig at stor nok for os, går vi i drift og leverandører høster frugterne for sin risikovillighed. Det er win/win.”

    ”GTM samarbejdet været meget værdifuldt for Syddjurs Kommune. Jeg vil ikke ligge skjul på, at vi har sørget for at gøre godt brug af samarbejdet. Nogle gange har jeg selv tænkt, at vi opbrugt ugens klippekort, men så har jeg alligevel brugt et ekstra klip og ringet til dem for det er i samtalen og dialogen at viden opstår. Prøv bare at tænk på, når I har talt med andre kollegaer at ideer opstår eller I får den gyldne oplysning, som gjorde forskellen til det problem, I bøvlede med. Disse personer i GTM kalder vi i Syddjurs Kommune for ’gode legekammerater’.”

     

     

     

    Hvert område sikre dette sammen med Smart Syddjurs

     

     

    Sidst opdateret: 3. oktober 2023