Synspunkt fra Fællesskab for Dynamiske Data (F2D2) - GovTechMidtjyllands søsterorganisation på djævleøen.

Af Morten Koed Rasmussen, Señor klimaduks Fællesskab for Dynamiske Data

Nullernes og tiernes ubetingede “smart city” optimisme rullede for år tilbage igennem de danske kommuner som en steppebrand med luftige løfter om næsten utopiske samfundsoptimeringer, med et quick technology fix. Den ene smart city strategi efter den anden blev lanceret, store tanker tænkt og hele bydele blev skabt i det smartes navn. Vi hørte fra smarte konsulenter om smarte Dubai og Singapore og alt det, som de kunne i det store udland. Hold da op hvor var det smart at være smart, og vi gik med de bedste intentioner lige ind i den smarte udvikling.

Men det var, som om det aldrig rigtigt blev smart... Den smarte nye bydel blev højst udstyret med tomrør, da alt det smarte både var dyrt og uhåndgribeligt og nemmere at udskyde til senere. De løsninger, som kom frem, paralleludviklet i flere kommuner, havde en meget begrænset levetid og businesscasen var tvivlsom. Kompetencerne, som skulle til at få teknologien ud og leve, var ikke til stede i kommunerne, og løsningerne på markedet lovede nok også mere, end de kunne holde. Så kom GDPR og cyber security problematikker, som kunne tage modet fra selv den mest entusiastiske smart city medarbejder. Den interne forankring i kommunerne var tilfældig og kompromitteret af, at løsningerne gik på tværs af siloer og herved med forskellige ejerforhold og pengekasser. Kort sagt: en epidemi ved navn “pilotsyge” der på samme måde som Corona spredte sig fra kommune til kommune og lammede smart city begrebet i en sådan grad, at mange har svært ved at tage ordet i sin mund den dag i dag.

Så første spørgsmål er nok hvor vi er i dag? Vi tror jo stadig, at der er potentiale, men vi er i kommunerne blevet meget mere realistiske omkring, hvad der skal til for at få teknologien ud og leve. Vi kigger mere indad end udad og har erkendt, at der er forskel på, hvad man kan i Dubai og Singapore og i Høje-Taastrup. Det er immervæk også forskellige styreformer og logikker, der hersker, og det lader ikke til, at vi vil lade os inspirere os alt for meget. Samme tendens ses i europæisk sammenhæng, hvor der på nuværende tidspunkt bliver pumpet mia. af euro ud i et lukket europæisk økosystem med fokus på interoperabilitet, etik, fælles kapacitetsopbygning, kunstig intelligens mm., som skal sikre, at vi i Europa ikke bliver afhængige af kinesiske eller amerikanske tech-virksomheder og de principper, som ligger heri. Det interessante fra et kommunalt perspektiv er, at pengene bliver mere og mere rettet mod byer og ikke forskning. De (kommissionen) vil simpelthen have løsninger, som skal ud og virke, og derfor er de dybt afhængige af, at kommunerne står klar til at løfte opgaven. 

Det næste spørgsmål er så, om kommunerne er klar til at løfte opgaven? Og det er vi i høj udstrækning ikke. Vi ser enkelte større byer som f.eks. Århus være i stand til at håndtere opgaven, men størstedelen af de danske kommuner har ikke de kompetencer og ressourcer, som er nødvendige. Løsningen på dette er samarbejde. Samarbejde som vi ser det i GovTechMidt og i Fællesskabet for Dynamiske Data.

Fællesskabet for Dynamiske Data (F2D2) med sekretariat siddende i Gate 21 er, som GovTechMidt, et samarbejde mellem kommuner med tilføjelser af DTU Engineering Technology, DTU Comute, Region Sjælland og Region Hovedstaden. I F2D2 arbejdes ud fra konkrete cases og temagrupper med et skarpt fokus på at fylde de huller ud, som pilotsygen tydeliggjorde. Der er derfor tilbud om fælles digital infrastruktur, gatewaymanagement, data warehouse, support, dokumentation, indkøbsaftaler mm. der kan enable de kommuner, som ikke selv kan håndtere hele IoT-stack'en in-house og har brug for at modne teknologierne i et miljø tæt op af, men ikke i egen organisation, i fællesskab med ligesindede med komplimenterende kompetencer.

I F2D2 arbejder vi hen imod, at alle løsninger får et grundigt 360graders tjek som skal sikre, at alle relevante parametre bliver adresseret og herefter kan skaleres op til andre kommuner. Vi vil samtidigt sikre markedssikkerhed for virksomhederne ved, at kommunernes behov, teknologier og krav bliver tydelige og mere ensrettede. Og vi har selvfølgelig en særinteresse i at inddrage videns institutioner og give dem adgang til konkrete cases og udviklingsområder i bedste triple helix stil.

Sidste skud på stammen er lige på trapperne og bliver en tværkommunal teknisk stabsfunktion ved navn INSTALL. Her bliver det meget konkret og teknisk. Dette vil være en drift organisation, testlab, support, kompetence-opbygning og udlåningscentral for udstyr og alt hvad der vil kræve særlig teknisk indsigt. Altså et rigtigt “sparke dæk” center.

Alt i alt ser vi derfor os selv bedre rustet i det kommende arbejde med de smarte teknologier, og specielt, fordi vi gør det i samarbejde med GovTechMidt.