Styrken i fællesskabet

I EU arbejdes der på de helt store linjer, der skal forme et gennemdigitaliseret EU, der står på et fundament af europæisk lovgivning og europæiske værdier som bl.a. demokrati og beskyttelse af borgerens privatliv. Det rammer alle offentlige myndigheder – og fællesskaber som GTM er centrale i at sikre, at morgendagens digitalisering rammer på en måde, som vi kan drage fordel af og som kan bidrage til at løse nogle af de vilde problemer, som vi som samfund skal løse over de kommende år; klimakrise, stigende demografisk skævvridning, udfordringer med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere m.v.

Mere om fællesskaber senere – men først lidt perspektiv.

Den europæiske vej

Den indsats som udspringer af EU er vigtig, fordi det er en modvægt til de stærke kræfter, der fra USA strømmer ind over os alle i form af hyper-kommercielle digitale produkter og services, hvor vi er produktet i form af de data, vi mere eller mindre bevidst afgiver til virksomheder som Google og Facebook. Vi deler – uden at skænke det en tanke – vores interesser, netværk, lokation og laster med ”big tech” uden at have nogen chance for at forstå de samfundsmæssige implikationer det har på langt sigt. Vi har f.eks. med sagen om Cambridge Analyticas evne til at påvirke demokratiske processer (det amerikanske valg) på baggrund af data, set en flig af skyggesiden i den øgede indsamling af data fra almindelige borgere.

EUs indsats er også en modvægt til en kinesisk tilgang, hvor services udvikles med henblik på at ”holde på flokken” og sikre at den kinesiske stats interesser ikke kompromitteres af f.eks. amerikanske services og produkter. Senest er TikTok kommet på dagsordenen i alle danske kommuner, fordi app’en mistænkes for at indsamle alt for mange data om brugerne. TikTok mistænkes desuden for at findes i to varianter – en lokal version, der styrker kinesiske børns kognitive evner – og en vestlig version, der forsøger det helt modsatte ved at gøre børn afhængige af ligegyldig stimulans, hvilket over tid reducerer den vestlige verdens evne til at tænke kreativt og innovativt og være konkurrencedygtige i et globalt perspektiv.

Tilbage til sporet.

EU skaber i disse år enorme rammeprogrammer for digitalisering med milliarder af Euro til etablering af europæiske alternativer til førnævnte amerikanske og kinesiske tilgange. Der etableres datastrategi og infrastruktur (Data Spaces) for en række sektorer, lovgivning for interoperabilitet (Interoperability Act) så data lettere kan flyde i EU og på tværs af sektorer og der arbejdes på regulering af kunstig intelligens (AI Act), så lærende systemer bruges til godt frem for skidt.

Den stigende digitaliseringshastighed og graden hvormed vi påvirkes af eksterne forhold stiller stadigt stigende krav til offentlige myndigheders evne til at håndtere meget store og komplekse spørgsmål omkring lovgivning, etik, sikkerhed, teknologiens påvirkning af medarbejdere og borgere osv. – og det i en meget større national og international kontekst end tidligere, hvor disse spørgsmål var både langsommere, mindre komplekse og mere lokalt håndtérbare.

At forholde sig til alt dette kan ikke affærdiges med mangel på ressourcer eller økonomi; at forholde sig til disse spørgsmål proaktivt og med rettidig omhu er et grundvilkår, hvis vi som samfund ikke alene skal forstå og udnytte mulighederne – men i bund og grund skal forhindre, at vi bliver kørt over af ny teknologi og af samfundsstrømninger, vi ikke når at forholde os til, inden de rammer os hårdt og nådesløst, sådan som det eksempelvis er sket med ChatGPT, der fra den ene dag til den anden kom på alles læber og især rystede uddannelsessektoren i sin grundvold.

Fra de store linjer til praktisk anvendelse: Et eksempel

Fællesskaberne som f.eks. GovTech Midtjylland og vores søsterorganisation på Sjælland kaldet Fællesskabet for Dynamiske Data (F2D2) har en vigtig rolle i at ”oversætte” de strømninger og initiativer, der ses på nationalt og internationalt niveau til den mere praksisnære virkelighed, som kommuner og regioner arbejder i hver dag – igen for de områder, der handler om ny teknologi som f.eks. Internet of Things-sensorer (IoT), Virtual Reality (VR) og kunstig intelligens (AI).

Konkret og aktuelt gør vi det gennem vores arbejde for at skabe en fælles infrastruktur til udnyttelse af IoT-løsninger, hvor vi med etableringen af platforme baseret på OS2iot og EU-udviklede open source-komponenter bygger på europæisk standardiseringsarbejde for f.eks. IoT-data. GTM er således i løbende dialog med bl.a. KL og OASC (Open and Agile Smarter Cities) og bidrager til arbejdet i den danske del af TEF (Test and Experimentation Facilities for AI and Robotics) mhp. netop at ”oversætte” de store linjer og ”bage dem ind” i de løsninger, som offentlige myndigheder uundgåeligt kommer til at anvende.

Det betyder – med andre ord – at man som GTM-kommune, der tilslutter sig de løsninger, som GTM er med til at skabe, tager genvejen henimod at sikre, at man opsamler, lagrer og anvender IoT-data ”i sync” med de tiltag, der sker på EU-niveau såvel som på nationalt niveau hos bl.a. KL.

Det, der på ydersiden måske blot ses som et system til håndtering af IoT-data, er således på indersiden stykket meget veloverlagt sammen for at fjerne kompleksiteten for den enkelte kommune og for at sikre, at vi også i danske kommuner indarbejder og præger fremtidens digitalisering i et større perspektiv både nationalt og internationalt med stærk kobling til den europæiske vej.

Det er der ikke nogen kommercielle leverandører, der tilbyder – og det er der ikke nogen offentlig myndighed, der kan klare alene.

Det er styrken i det aktive fællesskab.