Gå til hovedindhold

Besked om post

Ved at holde nærmere øje med hvornår der bliver leveret post, kan kommunale medarbejdere spare tid og ressourcer, når postkassen skal tømmes. 

Indhold

    Når medarbejdere sidder langt fra postkassen, skal der ikke længere spildes tid på unødvendige tjek 

    I Skanderborg Kommune har man implementeret IoT-sensorer, der registrerer når der er aktivitet i postkasserne. Det skal hjælpe medarbejderne på eksempelvis anden og tredje sal til at vide, hvornår de har fået post, i stedet for at tage turen nedenunder forgæves. 

    Ved at implementere PIR-sensorer i postkasserne kan man få en række gevinster:

    • Automatiseret advisering til medarbejdere, når der er ny post
    • Data integreres i IoT-platform med live-opdatering og datahistorik 
    • Hurtigere sagsbehandling og bedre udnyttelse af medarbejdertid
    • Mindre slid for gangbesværede medarbejdere

    Løsning med GTMs IoT-infrastruktur

    For at implementere løsningen kræves et tæt samarbejde mellem flere aktører i organisationen:

    • Post- og administrationsansvarlige fastlægger arbejdsgange for håndtering af post baseret på realtidsdata
    • Driftsansvarlige overvåger data fra sensorerne og identificerer mønstre
    • Medarbejdere modtager notifikationer og kan reagere hurtigt, når der er ny post.

    Løsningen bygger på bevægelsessensorer, der registrerer:

    • Hvornår der er aktivitet i postkassen
    • Hvor ofte postkassen modtager post
    • Om der er ny post, som endnu ikke er afhentet

    Sensorerne sender data til en IoT-platform, hvor informationen analyseres og visualiseres. Medarbejderne kan modtage besked i realtid, når der er post i postkassen, hvilket reducerer unødige tjek og sikrer hurtigere håndtering. Løsningen bidrager dermed til mere effektive arbejdsgange, bedre ressourceudnyttelse og øget service i den kommunale administration. 

    • Sensorer: ca. kr. 400 pr. stk.

    • LoRaWAN gateway: ca. kr. 2000,- pr. stk. (indendørs)
    • Konfigurering af sensorer og IoT-platform: ca.1-2 timer

    • Montering af gateway og første sensor: ca. 1-2 timer

    • Visualisering og dataanalyse: Der er etableret Dashboards i GovTech Midtjylland IoT infrastrukturen til formålet, som kan tilpasses efter behov

    Denne case kan løses ved hjælp af GovTech Midtjyllands IoT Infrastrukur, bestående af to applikationer - OS2IoT (IoT netværk og datafordeler) samt Data Context Manager (IoT platform til opbevaring, udveksling og visualisering af IoT data).

    Med dette setup kan der etableres et LoRaWAN-netværk som IoT-sensorer kan tilknyttes og sende data igennem. I Data Context Manager gemmes data og i det medfølgende visualiseringsværktøj Grafana kan data præsenteres og skabe indsigt. Det er også fra Grafana at alarmer kan sættes op og sendes vha. indbygget mailserver.

    Sensorerne kan sættes til at sende data - f.eks. hvert 10. minut, som gemmes i databasen i Data Context Manager hvorfra visualiseringsværktøjet har adgang til dem.

    På grund af brugen af LoRaWAN netværk, kan sensorerne være batteridrevne, hvilket er med til at gøre casen mulig, ift. placeringen i f.eks. et køleskab eller fryser.

    LoRaWAN netværket oprettes ved hjælp af såkaldte Gateways i OS2IoT
    Hvis kommunen allerede har et LoRaWAN netværk, kan der allerede være dækning og alternativt kan netværket udvides med en ekstra gateway. Man kan udvide netværk med små indendørs gateways som ofte kan dække en mindre bygning, eller med en større udendørs version som dækker et større område.

    Er du interesseret i at høre mere om løsningen og hvordan den kan implementeres i din kommune?

    Kontakt os på post@govtechmidtjylland.dk for mere information.

    Sidst opdateret: 19. december 2025