Datadrevet tryghed
Ved hjælp at sensorer kan der frigives tid til plejepersonalet og højne borgerens tryghedsfornemmelse
Natteovervågning gøres mindre ressourcekrævende for personalet og mere trygt for borgeren
I denne case sættes der fokus på en udvalgt borger i Skanderborg Kommune, hvor der er et behov for at overvåge vedkommende om natten, da borgeren er i risiko for fald og skader. For at gå både borgeren og plejepersonalet i møde, har man benyttet sig af en IoT-løsning, der gør arbejdsgangen nemmere for de ansatte og nattesøvnen mere tryg for borgeren.
Man har på bostedet valgt at implementere en støjniveau-sensor, der skal hjælpe med at overvåge borgeren om natten, uden at borgeren føler sig overvåget. Det hjælper samtidig personalet med at fordele ressourcerne bedre, da indsatsen hidtil har været tidskrævende for nattepersonalet.
Ved at implementere støjniveau-sensoren hos borgeren, ser man en række gevinster:
- Sensorer overvåger adfærdsmønstre om natten og registrerer fald eller fare for fald
- Realtime-data og alarmer i IoT-platform
- Automatiseret alarm til medarbejdere ved kritiske hændelser
- Hurtigere respons ved fald/behov for hjælp og øget tryghed for borgeren
- Chance for at minimere fald hos borgeren
- Større tillid mellem plejepersonale og borgeren
Løsning med GTMs IoT-infrastruktur
For at implementere løsningen kræves et samarbejde mellem flere aktører:
- Planlægnings- og koordineringsansvarlige tilpasser pleje- og tilsynsindsatsen på baggrund af data om borgerens vaner
- Driftsansvarlige følger data og identificerer ændringer eller mønstre i borgerens adfærd over tid
- Bygningsdrift sikrer korrekt opsætning og stabil drift af sensorer på borgerens værelse
- Plejepersonalet anvender indsigten som supplement til den daglige faglige vurdering og dokumentation
Løsningen bygger på støjniveau-sensorer, der registrerer:
- Hvornår borgeren vågner om natten og behøver hjælp
- Frekvens i afbrudt nattesøvn, så ændringer i vaner kan opdages tidligt og plejeindsatsen justeres mere individuelt efter borgerens behov
Sensorerne sender data til en IoT-platform, hvor det analyseres og visualiseres.
-
Sensorer: ca. kr. 500 pr. stk.
- LoRaWAN gateway: ca. kr. 2000,- pr. stk. (indendørs)
-
Konfigurering af sensorer og IoT-platform: ca.1-2 timer
-
Montering af gateway og første sensor: ca. 1-2 timer
-
Visualisering og dataanalyse: Der er etableret Dashboards i GovTech Midtjylland IoT infrastrukturen til formålet, som kan tilpasses efter behov
Denne case kan løses ved hjælp af GovTech Midtjyllands IoT Infrastrukur, bestående af to applikationer - OS2IoT (IoT netværk og datafordeler) samt Data Context Manager (IoT platform til opbevaring, udveksling og visualisering af IoT data).
Med dette setup kan der etableres et LoRaWAN-netværk som IoT-sensorer kan tilknyttes og sende data igennem. I Data Context Manager gemmes data og i det medfølgende visualiseringsværktøj Grafana kan data præsenteres og skabe indsigt. Det er også fra Grafana at alarmer kan sættes op og sendes vha. indbygget mailserver.
Sensorerne kan sættes til at sende data - f.eks. hvert 10. minut, som gemmes i databasen i Data Context Manager hvorfra visualiseringsværktøjet har adgang til dem.
På grund af brugen af LoRaWAN netværk, kan sensorerne være batteridrevne, hvilket er med til at gøre casen mulig, ift. placeringen i f.eks. et køleskab eller fryser.
LoRaWAN netværket oprettes ved hjælp af såkaldte Gateways i OS2IoT.
Hvis kommunen allerede har et LoRaWAN netværk, kan der allerede være dækning og alternativt kan netværket udvides med en ekstra gateway. Man kan udvide netværk med små indendørs gateways som ofte kan dække en mindre bygning, eller med en større udendørs version som dækker et større område.
Er du interesseret i at høre mere om løsningen og hvordan den kan implementeres i din kommune?
Kontakt os på post@govtechmidtjylland.dk for mere information.