IoT-løsning til smart indeklimastyring
Med en IoT-baseret indeklimastyring kan man forebygge skader på helbredet både på borgerne og bygningen, gennem dataopsamling og realtidsalarmering om indeklimaets tilstand.
Intelligent indeklimastyring i kommunale mødelokaler
I mange kommunale bygninger anvendes mødelokaler i høj grad i løbet af arbejdsdagen. Når forholdene ikke er optimale, kan det påvirke både medarbejdernes trivsel, koncentration og effektivitet negativt. Uhensigtsmæssige temperaturer, høj luftfugtighed eller forhøjede CO2-niveauer kan føre til træthed, dårligere mødekvalitet og utilfredshed blandt brugerne af lokalerne.
I Skanderborg Kommune har man derfor anvendt en IoT-baseret løsning til styring af indeklimaet i mødelokalerne på Fælleden. Ved løbende at måle temperatur, luftfugtighed og CO2-niveauer kan driften understøttes mere intelligent, så ventilation og opvarmning tilpasses det faktiske behov. Det bidrager til et sundere indeklima, bedre udnyttelse af bygningen og øget tilfredshed hos både medarbejdere og besøgende.
- Sensorer måler indeklima i mødelokaler i realtid
- Data integreres i en IoT-platform med visualisering og historik
- Automatiseret styring af ventilation og varme baseret på data
- Bedre indeklimastyring og forbedret komfort for brugerne
- Større tilfredshed blandt kommunale medarbejdere
- Databaseret beslutningsgrundlag for MED-møder
Løsning med GTMs IoT-infrastruktur
Indledningsvis skal man sammen med de involverede afdelinger, afklare hvilke lokaler der skal overvåges, samt hvem der skal have adgang til siden med visualisering af data og hvem der skal modtage notifikationer. Samtidig fastlægges de ønskede intervaller og tolerancer for temperatur, luftfugtighed og CO2-niveauer, som danner grundlag for eventuelle alarmer og automatiseret styring.
En primær kontaktperson udpeges typisk pr. afdeling og relevante medarbejdere tilføjes for at sikre en smidig implementering.
For mødelokalerne defineres følgende:
- Hvilke mødelokaler og sensorer der skal overvåges
- Hvem der skal modtage alarmer ved afvigelser
- Hvem der skal have adgang til visualiseringer af indeklimadata
Når systemet er sat op, vil sensorerne automatisk registrere temperatur, luftfugtighed og CO2-niveauer, som kan følges via brugervenlige visualiseringer. Drift eller ansvarlige medarbejdere kan modtage besked, hvis:
- Temperatur, luftfugtighed eller CO₂-niveauer ligger uden for det definerede normalområde over en given periode
- Indeklimaforholdene vender tilbage til normalniveau
- En sensor mister forbindelsen til systemet, så manuel opfølgning midlertidigt kan iværksættes
-
Sensorer: ca. kr. 800-1000 pr. stk.
- LoRaWAN gateway: ca. kr. 2000,- pr. stk. (indendørs)
-
Konfigurering af sensorer og IoT-platform: ca.1-2 timer
-
Montering af gateway og første sensor: ca. 1-2 timer
-
Visualisering og dataanalyse: Der er etableret Dashboards i GovTech Midtjylland IoT infrastrukturen til formålet, som kan tilpasses efter behov
Denne case kan løses ved hjælp af GovTech Midtjyllands IoT Infrastrukur, bestående af to applikationer - OS2IoT (IoT netværk og datafordeler) samt Data Context Manager (IoT platform til opbevaring, udveksling og visualisering af IoT data).
Med dette setup kan der etableres et LoRaWAN-netværk som IoT-sensorer kan tilknyttes og sende data igennem. I Data Context Manager gemmes data og i det medfølgende visualiseringsværktøj Grafana kan data præsenteres og skabe indsigt. Det er også fra Grafana at alarmer kan sættes op og sendes vha. indbygget mailserver.
Sensorerne kan sættes til at sende data - f.eks. hvert 10. minut, som gemmes i databasen i Data Context Manager hvorfra visualiseringsværktøjet har adgang til dem.
På grund af brugen af LoRaWAN netværk, kan sensorerne være batteridrevne, hvilket er med til at gøre casen mulig, ift. placeringen i f.eks. et køleskab eller fryser.
LoRaWAN netværket oprettes ved hjælp af såkaldte Gateways i OS2IoT.
Hvis kommunen allerede har et LoRaWAN netværk, kan der allerede være dækning og alternativt kan netværket udvides med en ekstra gateway. Man kan udvide netværk med små indendørs gateways som ofte kan dække en mindre bygning, eller med en større udendørs version som dækker et større område.
Er du interesseret i at høre mere om løsningen og hvordan den kan implementeres i din kommune?
Kontakt os på post@govtechmidtjylland.dk for mere information.