GTM Meetup til Vilde Teknologier
Tag med til Vilde Teknologier i Aarhus den 29. august og start dagen med et særligt GTM arrangement, hvor vi byder på netværk, morgenmad og oplæg om sammenhængen mellem AI og IoT.
)
Fredag den 29. august sætter teknologifestivalen Vilde Teknologier fokus på, hvordan nyskabende teknologier bruges i det offentlige og hvordan samarbejde mellem det offentlige og private kan skabe innovation til gavn for borgere og samfund.
GovTech Midtjylland er med og arrangerer noget helt særligt for jer, der er en del af fællesskabet.
Vi inviterer til et særligt morgen-arrangement for GTM-medlemmer med morgenmad, netværk og inspiration. En hyggelig og inspirerende start på dagen – og en god anledning til at møde kolleger fra andre kommuner, der arbejder med de samme ambitioner og udfordringer som jer.
Program:
9.00: Netværk med kaffe, croissanter og kollegasnak på tværs af kommuner
9.15: AI og IoT – når teknologier mødes og skaber reel værdi - oplæg v. Henrik Brink, administrerende direktør i Ento
IoT og AI er hver for sig stærke teknologier – men det er i samspillet mellem dem, at den største værdi opstår. Ento viser, hvordan kombinationen af IoT og AI allerede i dag bruges til at optimere kommunale bygninger. Oplægget giver også et blik mod potentialet på social- og velfærdsområdet – og hvordan data og teknologi kan understøtte både drift og omsorg
9.35: GTM guider dig til de bedste indslag og tilbud på Vilde Teknologier
9.45: Vi går ned til den officielle åbning af festivalen kl.10 (åbningen skal tilmeldes særskilt)
GTM Meetup til Vilde Teknologier
- 29. aug. 2025
- 09:00 -09:45
- Dokk1, Aarhus