Gå til hovedindhold

IoT ERFA: Arealoptimering

Hvordan kan kommunerne bruge deres kvadratmeter klogere – med hjælp fra data og IoT? Det dykker vi ned i på næste online IoT ERFA-møde i GovTech Midtjylland, hvor temaet er arealoptimering.

Hvordan kan kommunerne bruge deres kvadratmeter klogere – og hvad betyder det egentlig at arbejde med arealoptimering i praksis?

På dette online IoT ERFA-møde dykker vi ned i, hvordan data og IoT-løsninger kan understøtte smartere brug af bygninger i den kommunale sektor. Vi sætter fokus på, hvordan kommuner kan bruge data til at træffe bedre beslutninger om arealanvendelse – med gevinster både ift. økonomi, energi, klima og brugertilfredshed.

Arealoptimering handler ikke kun om at reducere m², men om at bruge dem rigtigt. Det handler om at forstå, hvordan bygninger faktisk bliver brugt – og hvor der er uudnyttet kapacitet, overkapacitet eller potentiale for ændret anvendelse. IoT-sensorer og andre datakilder kan bidrage med vigtig viden om fx tilstedeværelse, temperatur, luftkvalitet, energiforbrug og rumudnyttelse.

Mødet vil handle om både konkrete løsninger, gevinster og de praktiske erfaringer – og selvfølgelig er der mulighed for dialog og sparring deltagerne imellem. Du vil bl.a. kunne høre om Region Midtjyllands arbejde med arealoptimering.

Arrangementet er en del af IoT ERFA-netværket i GovTech Midtjylland, hvor vi løbende samler kommunale fagpersoner om brugen af IoT og data til at skabe værdi i driften.

Målgruppe: Kommunale medarbejdere, der arbejder med bygninger, data, IoT, ejendomsdrift, energi eller arealforvaltning.

Tilmeld dig på post@govtechmidtjylland.dk og bliv inspireret af, hvordan data kan hjælpe til bedre udnyttelse af kommunale kvadratmeter!

Sidst opdateret: 16. maj 2025