Gå til hovedindhold

KL-webinar: Fremtidens danske sprogmodeller og GenAI-nutid i Gladsaxe

Vil I være med til at skabe fremtidens danske sprogmodeller? Sådan lyder det fra det nye Dansk Sprogmodel Konsortium, der på dette KL-webinar fortæller alt om initiativet, der blev lanceret i begyndelsen af maj. Gladsaxe Kommune fortæller også om sit arbejde med generativ AI.

Arrangør: KL

Vil I være med til at skabe fremtidens danske sprogmodeller? Sådan lyder det fra det nye Dansk Sprogmodel Konsortium, der på dette webinar fortæller alt om initiativet, der blev lanceret i begyndelsen af maj.

Anført af IBM, Dansk Erhverv og Alexandra Instituttet inviterer Dansk Sprogmodel Konsortium offentlige og private parter til at blive en del af et værdibaseret fællesskab, som deler data og udvikler fremtidens danske sprogmodeller. Enkelte kommuner er allerede blevet medlemmer. 

På webinaret fortæller Frederikke Rosendal Egede Saabye fra Dansk Erhverv og Jens Kaas Benner fra Alexandra Instituttet om tankerne bag konsortiet. Lone Juric fra Aarhus Kommune forklarer, hvorfor Aarhus Kommune synes, at det er en god idé at være medlem. 

Bagefter går vi i AI-maskinrummet med Thomas Lerche fra Gladsaxe Kommune. Han fortæller om kommunens arbejde med specialiserede chatbots, der kan hjælpe medarbejderne i hverdagen.

Sidst opdateret: 21. maj 2024