KL-webinar om AI i ældreplejens dokumentation
Webinar om, hvordan kunstig intelligens kan understøtte dokumentation og lette arbejdspresset i ældreplejen
)
Kunstig intelligens (AI) kan blive en vigtig støtte i ældreplejens dokumentationsarbejde og bidrage til at mindske administrative byrder i en tid med stigende arbejdspres og mangel på medarbejdere.
På dette webinar præsenteres erfaringer fra TALT-projektet, hvor 11 kommuner har afprøvet talegenkendelse i dokumentationen, samt nye indsigter fra Fremfærd Sundhed og Ældres projekt om talegenkendelse. Deltagerne får indblik i, hvordan AI kan indgå i dokumentationspraksis – og hvilke forudsætninger, kompetencer og kulturændringer det kræver at implementere teknologien i ældreplejen.
Webinaret giver anbefalinger til, hvordan kommunerne kan arbejde strategisk med AI-understøttet dokumentation – både ift. ledelse, forandringskommunikation og medarbejderinvolvering.
Temaet er interessant i relation til GovTech Midtjyllands fokus på AI i kommunal praksis, herunder hvordan teknologien kan skabe værdi i velfærdsområderne.
Arrangør: Fremfærd Sundhed og Ældre i samarbejde med Konsulenthuset Resonans
KL-webinar om AI
- 22. okt. 2025
- 12:30 -13:30
- Online