OffDig 2025 - Konference om digitalisering i den offentlige sektor
Deltag i OffDig 2025 og bliv klogere på digitaliseringens muligheder i den offentlige sektor.
OffDig er Danmarks største konference om digitalisering i den offentlige sektor og finder sted den 19.-20. marts 2025 i Musikhuset Aarhus. Konferencen forventes at tiltrække omkring 1.700 deltagere.
Kom på forkant med digitalisering i det offentlige og oplev et fagligt stærkt program med cases, oplæg og workshops, der viser, hvordan nye løsninger har skabt forbedringer for borgere og virksomheder i Danmark.
Derudover kan du opleve innovative produkter og løsninger, der kan styrke digitaliseringen og effektiviteten i den offentlige sektor.
Programmet er struktureret omkring fire centrale temaer:
● Fremtidens digitale verden: Undersøger de teknologiske fremskridt og trends, der former den digitale fremtid
● Borger og samfund: Fokuserer på, hvordan digitalisering kan forbedre borgernes oplevelser
● Danmark og EU: Udforsker Danmarks rolle i den europæiske digitale dagsorden
● Bæredygtighedens dimensioner: Ser på, hvordan digitalisering kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid
Læs mere om konferencen og tilmeld dig her: OffDig 2025
OffDig 2025
- 19. mar. 2025 - 20. mar. 2025
- 08.00 -15.00
- Musikhuset, Aarhus