Gå til hovedindhold

Når teknologi påvirker faglig praksis - Fælles laboratorium

GTM og VIA inviterer til en fælles dag, hvor forskning og praksis mødes i dialog. Dagen tager afsæt i aktuelle erfaringer og forskningsbaserede perspektiver på teknologiens betydning for medarbejdere, borgere og organisationer.

Formål for dagen

Hvordan påvirker digital teknologi den faglige praksis? Hvilke muligheder åbner den for, og hvilke nye spørgsmål, dilemmaer og kompetencebehov følger med?

Målet med dagen er ikke at finde alle svarene, men at skabe refleksion, dele erfaringer og undersøge, hvordan teknologier som f.eks. AI, sensorer og digitale løsninger påvirker faglighed, ansvar og opgaveløsning i praksis.

Agenda

Dagen er ikke at lave en klassisk konference med mange oplæg, men et fælles laboratorium, hvor VIA, GTM og kommuner inspirerer til hvordan teknologi kan bruges. Yderligere vil der være dialogrum om hvad der sker, når teknologi bliver en del af den faglige praksis.

Sammen undersøger vi blandt andet: 

  • Hvordan teknologi påvirker den faglige opgave.

  • Hvilken betydning teknologi har for medarbejderens rolle og ansvar.

  • Hvordan borgerperspektivet påvirkes, når digitale teknologier tages i brug.

  • Hvilke kompetencer og organisatoriske forudsætninger der bliver vigtige fremover. 

Arrangementet henvender sig til medarbejdere og ledere på sundheds- og socialområdet, samt andre med interesse for samspillet med digitale teknologi, faglighed og praksis.

Program følger.

Sidst opdateret: 9. november 2026