Gå til hovedindhold

Vilde Teknologier løser vilde problemer

De Vilde Teknologier bliver sluppet fri på Dokk1, og du kan være med! Oplev robotter, AI-løsninger, talks, debatter og workshops - alt sammen med fokus på hvordan teknologier kan bidrage til løsning af vores samfundsproblemer.

I 2023 samlede vi 11.500 mennesker på Dokk1 i Aarhus til to Vilde Dage om Vilde Robotter. I 2024 gør vi det igen!

Den 30. og 31. august 2024 fylder vi Dokk1 med robotter, AI-løsninger, talks, debatter og workshops - alt sammen med fokus på, hvordan teknologer nu og i fremtiden kan bidrage til løsning af vores samfundsproblemer.

Gennem showcasing, perspektivering og best practice bliver det belyst, hvordan samarbejde mellem det offentlige og private kan medvirke til udviklingen af en lang række samfundsnyttige robotløsninger.

Fredagens program

Fokus på innovations- og erhvervsudviklingen, når virksomheder, uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere og offentligt ansatte mødes til en dag spækket med robotter og AI løsninger.

Lørdagens program

Fokus på sjov og leg med AI og robotter for alle, og vi stiller også skarpt på nogle af de mange spørgsmål, man kan have som borger i et land, hvor AI og robotter bliver en stadig større del af hverdagen.

Sæt allerede nu X i kalenderen og følg udviklingen af programmet via linket.

Arrangører

Festivalen 'Vilde Teknologier' er skabt i et samarbejde mellem Aarhus City Lab, Govtech Midtjylland, Odense Robotics, Udenrigsministeriet, DIREC, Dansk IT, Dokk1, Aarhus Universitet og en række andre  aktører inden for robot- og tech-industrien.

Sidst opdateret: 7. maj 2024