Webinar: Fra idé til effekt: Sådan sikrer du, at dit projekt rammer et reelt behov
Sara Grex, lektor på DTU Engineering Technology, fortæller om forskellige metoder til, hvordan man afdækker det reelle behov, før et projekt igangsættes – en vigtig forudsætning for at skabe et solidt afsæt for et projekt, der efterspørges af de berørte partnere.
Invitation til mini-masterclasses som understøtter digitale indsatser
Få ny viden på kun 15-30 minutter, fra en række af mini-masterclasses om aktuelle emner, der relaterer sig til databaserede projekter.
Som led i InnoTech-TaskForce-projektet deler vidensfolk fra danske og svenske universiteter erfaringer og indsigter, relevante for kommuner og regioner, som de har opnået i projektet.
Emnerne på mini-masterclassene spænder vidt og understøtter digitale indsatser, der skal sikre drift af robuste løsninger, som opnår den ønskede effekt. Mini-masterclassene giver dig en hurtig og præcis introduktion til emner som blandt andet:
- metoder til behovsidentificering
- strategisk forankring af IoT og digital transformation
- anvendelse af AI i test
- gevinstidentificering af grønne værdier
- dokumentation og vidensdeling i databaserede projekter
Målgruppen for webinaret er medarbejdere og ledere i kommuner, regioner og vidensinstitutioner i Danmark og Sverige, som arbejder med digitale projekter, samt studerende og forskere fra danske og svenske vidensinstitutioner.
Webinar: Fra idé til effekt: Sådan sikrer du, at dit projekt rammer et reelt behov (30 minutter)
- 26. nov. 2025
- 10:00 -10:30