Lad os tale om energi
Hvordan kan kommuner styrke deres arbejde med energi, drift og bygninger gennem fælles erfaringer og praktisk vidensdeling? Kickoff‑mødet for GovTech Midtjyllands energinetværk samlede fem kommuner om udfordringer, inspiration og næste skridt i arbejdet med smartere energiløsninger.
Kick-off i energinetværket, hostet af Randers Kommune på Laksetorvet, blev afholdt d. 2. marts 2026. Vi mødtes for at tale om de udfordringer og løsninger der kommer af at arbejde med energi i kommunalt regime. Fem kommuner deltog denne gang; Ikast-Brande, Randers, Horsens, Ringkøbing-Skjern og Aarhus.
Dagen viste værdien af at samle kommunale energifolk på tværs, på trods af, at selvom deltagerne arbejder forskelligt, kunne genkende mange af de samme udfordringer.
Vidensdeling mellem kommuner
Dagen startede ud med vidensdeling mellem kommunerne;
- hvilke primære systemer der anvendtes,
- hvad der var lykkedes indenfor det sidste halve år,
- og hvad der var svært at arbejde med.
Vidensdelingen viste, at flere kommuner kæmper med optimalt arbejde med energi, blandt andet på grund af mangelfulde bygningsdata, for mange systemer der ikke hængte sammen og ressourceknaphed - mens enkelte har opbygget stærke datamiljøer.
Deltagerne delte blandt andet erfaringer med skift af energistyringssystemer, opstart af sensorprojekter, arbejdet med CTS-data og udfordringer i forbindelse med bygningsregistreringer og tekniske installationer.
Værdien i at dele erfaringer ud gav mening, på trods af at de deltagende kommuner kom fra både større og mindre af slagsen, med forskellige dagsordener. Sammen blev udfordringer identificeret, gennem en workshop øvelse.
Årshjul for energiledelse workshop
Der blev i fællesskab udarbejdet et årshjul, hvor formålet var at gøre arbejdsprocesser synlige og finde fælles knudepunkter i, hvordan opgaver bliver prioriteret i praksis. Alt fra alarmer, datavalidering og forbrugsanalyser til projektering, ledelsesrapportering og budgetplanlægning blev placeret i et visuelt post-it-årshjul efter kompleksitet og frekvens.
Øvelsen viste, hvordan energiledelse spænder fra daglige driftsopgaver til sjældne, strategiske opgaver, og gav deltagerne et fælles billede af, hvordan deres tid og opgaver fordeler sig over året.
Herunder er en visualisering af hvad deltagerne kom frem til:

Kommende møder
Efter en veltrængt frokost og gåtur over Den Blå Bro, en arkitektonisk Randers-skat, aftaltes møderne for resten af året:
-
19. maj, Ringkøbing-Skjern Kommune
Her afholdes oplæg om ventilation, hvor resten af programmet består af dialog om årshjul og lovgivning.
-
16. september, Aarhus Kommune
Fokus bliver på varmestyring (case), AI-værktøjer, samt CTS og IoT.
-
18. november
Sted og dagsorden fastlægges senere.
Ses vi?
Vi glæder os til de kommende møder og håber at se endnu flere af GovTech Midtjyllands kommuner, når netværket samles igen.
Arbejder du med energi i din kommune og er medlem af GTM, så tilmeld dig næste møde ved at skrive til mailen her: post@govtechmidtjylland.dk