Klimadata fra egne vejrstationer
Kommuner kan med fordel anvende data fra egne, lokale, vejrstationer i arbejdet med at optimere energiforbrug og indeklima.

Hvad handler casen om?
Ved at montere vejrstationer på eller i nærheden af kommunale bygninger, kan energiforbruget og indeklimaet tilpasses de mere specifikke behov, afhængigt af de lokale vejrforhold, og derfor optimere driften af vores bygninger rundt i kommunerne.
Styring af energi og indeklima baseres typisk på generelle målinger fra nationale vejrstationer, der ikke altid passer til de lokale forhold i vejret. Det kan derfor besværliggøre tilpasningen af bygningers energiforbrug og indeklima, når de lokale vejrforhold afviger og ændrer sig, fra de data der styres efter. Ved brug af egne vejrstationer, kan kommuner i højere grad optimere styringen af energi, tilpasningen af indeklima og vedligeholdelse af de grønne områder.
"Lokale vejrmålinger er nummer et at styre efter, hvis data er korrekte. Så vigtigt at vejrstationen er monteret korrekt, på en egnet placering"
Syddjurs Kommune har allerede implementeret en lokal, LoRaWAN baseret, vejrstation ved deres administrationsbygning i Hornslet, hvor den kan bidrage til optimering af energistyring og indeklima. Læs mere om bygningen i Hornslet her IoT-referencebygning - Hornslet
Læs mere om casens detaljer herunder
I Kommunernes arbejde med at reducere energiforbruget i bygninger, kan vejrdata give værdifuld indsigt.
Eksisterende tilgængelige vejrdata opsamles typisk fra professionelle vejrstationer, men som ofte er placeret et stykke væk fra bygningen. Lokale vejrforhold kan variere meget og det vil have værdi for arbejdet med vejrdata at data kommer så lokalt som muligt.
For at imødekomme denne udfordring kan kommuner implementere en IoT-baseret vejrstation, der måler lokale vejrforhold. Data opsamles, behandles og kan integreres i kommunens energistyring.
-
Installation af LoRaWAN-vejrstation til måling af f.eks. vind, sollys, temperatur og nedbør.
Det er vigtigt at følge vejledning ift. montering af vejrstationen -
Forbindelse og dataopsamling via GovTech Midtjyllands IoT infrastruktur
-
Mulighed for deling og integration af data i åbne systemer som ODDK, samt energistyringsværktøjer som EnergyKey.
-
Visualisering af data via PowerBI eller Grafana for bedre beslutningsstøtte og optimering.
Implementering af en IoT-baseret vejrstation er en forholdsvis lav investering med stor optimeringspotentiale.
-
Vejrstation (LoRaWAN): ca. 5.000-15.000 kr.
-
Konfigurering og opsætning: ca. 1 time
-
Montering: ca. 2 timer samt evt. udgifter til kran eller stige
-
Visualisering og dataanalyse: Kan gøres vha. GovTechMidtjyllands IoT infrastruktur, eller kommunens eksisterende systemer som f.eks. PowerBI
Denne case kan løses ved hjælp af GovTech Midtjyllands IoT Infrastrukur, bestående af to applikationer - OS2IoT (IoT netværk og datafordeler) samt Data Context Manager (IoT platform til opbevaring, udveksling og visualisering af IoT data).
Med dette setup kan der etableres et LoRaWAN-netværk som IoT-sensorer kan tilknyttes og sende data igennem. I Data Context Manager gemmes data og i det medfølgende visualiseringsværktøj Grafana kan data præsenteres og skabe indsigt.
Sensorerne kan opsamle data i faste tidsintervaller - f.eks. hvert 10. minut, som så gemmes i databasen i databasen hvorfra visualiseringsværktøjet har adgang til dem.
På grund af brugen af LoRaWAN netværk, kan sensorerne være batteridrevne, og dermed ikke kræve adgang til fast strøm.
LoRaWAN netværket oprettes ved hjælp af såkaldte Gateways i OS2IoT.
Hvis kommunen allerede har et LoRaWAN netværk, kan der allerede være dækning og alternativt kan netværket udvides med en ekstra gateway.
Er du interesseret i at høre mere om løsningen og hvordan den kan implementeres i din kommune?
Kontakt os på post@govtechmidtjylland.dk for mere information.