Gå til hovedindhold

Netværk for energioptimering

Faglig sparring om energi og drift i kommunale bygninger 

Energikonsulenter sidder ofte med specialiserede opgaver, hvor faglig sparring på tværs kan skabe stor værdi, men man ofte sidder alene i en kommune. Samtidig betyder klimamål, økonomiske hensyn og nye krav, at kommunerne har behov for at dele viden om energiforbrug, besparelsespotentialer og god praksis. 

Målet er at skabe et netværk, hvor kommunerne i fællesskab kan accelerere energioptimeringen, opnå stordriftsfordele og sikre, at offentlige behov bliver omsat til konkrete løsninger og handlinger.

Formål

Netværket bidrager med, at:

  • kommunerne får stærkere faglig sparring

  • gode cases og metoder deles på tværs

  • energiarbejdet kobles til drift, ledelse og klimaplaner

  • kommunerne kan sammenligne erfaringer og identificere potentialer

  • konkrete udfordringer i bygninger kan kvalificeres gennem fælles sparring

 

Målgruppe

Energikonsulenter, bygningsmedarbejdere, ejendomscentre, driftspersonale, klimaansvarlige og digitaliseringsmedarbejdere.

 

Hvad bidrager du med?

  • Deler erfaringer, udfordringer og løsninger fra egen organisation.

  • Bidrager med viden om aktuelle behov og kommende initiativer.

  • Deltager aktivt i netværksmøder og fælles drøftelser.

  • Indgår i projekter og aktiviteter, når de er relevante for egen organisation.

 

Hvad hjælper GovTech Midtjylland med?

  • Facilitere samarbejde og videndeling på tværs af kommuner.

  • Samle og formidle fælles behov til styrelser og andre relevante aktører.

  • Skabe kontakt til virksomheder, vidensmiljøer og samarbejdspartnere, når det er relevant.

  • Afdække muligheder for fælles indkøb og anskaffelser, samt evt. funding i projekter.

 

Pris

Netværket er finansieret gennem GovTech Midtjylland og deltagernes engagement.

Hvis netværket igangsætter konkrete udviklingsprojekter, demonstrationsforløb, analyser eller fælles indkøb, kan der opstå behov for særskilt finansiering. I sådanne tilfælde vil økonomi, ressourceforbrug og deltagervilkår altid blive afklaret og aftalt med de involverede parter, inden aktiviteterne igangsættes.

Dyk ned i netværket

Læs artiklen om kickoff-mødet for energi netværket, samt konkrete udfordringer og potentielle løsninger fem kommuner gik i dialog om på dagen.