Fra eksperiment til hverdag i kommunerne
Kunstig intelligens – og særligt generativ AI – er rykket tættere på den kommunale virkelighed.
Værktøjer som ChatGPT og Copilot åbner nye muligheder for at understøtte opgaveløsningen i hverdagen, men stiller også krav til viden, kompetencer og ansvarlig anvendelse.
GovTech Midtjylland hjælper medlemmerne med at forstå, afprøve og bruge AI på en sikker og værdiskabende måde.
Vi tilbyder workshops, netværk og formidling af best practice, der understøtter lokal forankring og kompetenceopbygning.
Fælles AI-infrastruktur
GovTech Midtjylland understøtter et fællesoffentligt initiativ, der skal gøre det muligt for kommuner at anvende kunstig intelligens på en sikker, fleksibel og ansvarlig måde. Initiativet tager afsæt i et behov for at skabe en teknisk infrastruktur, som kommunerne selv har kontrol over – og som gør det muligt at arbejde med AI uden at være afhængig af kommercielle black box-løsninger.
AI-workshops: Læring, hands-on øvelser og lokal forankring
Vi tilbyder AI-temadage, hvor medarbejdere og ledere får en praksisnær introduktion til kunstig intelligens – med fokus på at styrke deres digitale forestillingsevne og handlekompetence.
AI-netværksgruppe: Videndeling, inspiration og cases
GovTech Midtjylland tilbyder alle vores medlemmer muligheden for at deltage i AI-netværksgruppen, hvor der afholdes online møder cirka hver sjette uge. Her sætter vi fokus på aktuelle temaer og tendenser inden for AI i den offentlige sektor - med særligt fokus på de midtjyske kommuner.
Klar til at komme i gang med AI?
Uanset om I er i de første overvejelser, eller I allerede har sat AI på dagsordenen, står vi klar til at hjælpe jer videre.
GTM tilbyder både introduktion, facilitering af workshops og sparring på organisering og næste skridt.
Kontakt os på post@govtechmidtjylland.dk, hvis I vil høre mere om mulighederne.